Du måste aktivera javascript för att sverigesradio.se ska fungera korrekt och för att kunna lyssna på ljud. Har du problem med vår sajt så finns hjälp på http://kundo.se/org/sverigesradio/
Ett forum för den talade kulturessän där samtidens och historiens idéer prövas och möts.

Brodigt – mellem kys og Sverige.

Publicerat söndag 20 juni 2010 kl 18.13

Jeg er blevet bedt om at skrive

 noget

 om Øresundsbroen

 fordi den fylder et hav

 og 10 år

 og det er der nogen

 der gerne

vil fejre med ord fra mund til øre

 og det jeg tænker er:

 Hvem kan sejle foruden vand?

 - Det kan passagererne over Øresund

 og det er umiddelbart, og også ved eftertanke, min eneste

tanke i den retning:

At metalskrog så smukt har fået hjul på og driller havene og

så kører det bare

 og det er det jeg sådan tænker om broer

 men selvfølgelig følger at hav af metaforer om bevægelse og

sprog og bropiller og mennesker der mødes og den slags som meget af øjet kan se

sådan umiddelbart og også ved eftertanke

 men så snart det handler om fart bliver tanken alligevel

hurtigt en anden mere privat måske, privat ja, og handler om det parallelspor

der kører mellem et menneskes trang på den ene side og dets formåen på den

anden

for parallelsporet kører nu her mens jeg ligger omfavnet på

overfladen og ved, at her er kærligheden inden for rækkevidde og det har jeg

lyst til at røre ved og trang til at gøre nu og være i og så kværner min

uformåen på indersiden og siger

aldrig, søster, aldrig, stå af nu

aldrig, søster, aldrig

 det kører bare

 man kunne kalde det tanketog der er så insisterende at det

er svært at kalde dem løgnere

 aldrig, søster, aldrig

 og jeg tænker: Hvem kan stå af toget uden at være bange for

at vælte?

 - Jeg håber så inderligt det

er mig           

 og alle de metaforer melder sig mens jeg holder en anden i

hånden som også holder mig i hånden

 og jeg har én virkelighed kørende hér

 og parallelsporet kørende sideløbende

 så jeg pludselig tror på djævle og dæmoner

 som om det der foregår ikke rigtigt foregår

 men det er så svært med den slags metaforer når man ikke er

religiøs

 for i en ateists verden hedder djævle og dæmoner sindssyge

 og selvom jeg har spurgt et hav

 af læger

 er det ikke lykkedes mig at få den diagnose

 endnu

 ære være den sindssyge der nærer sig af parallelsporet alene

 ikke mere skal han kæmpe for at tro på sit eget kys

 for intet i en sindssyg verden kan kysses

 bare forkastes på den rigtige medicin.

 Stakkels store Øresundsbro, du aner ikke hvad jeg snakker om

 for du er hverken sindssyg eller kørt af sporet

 du er så skide stabil at det halve ville koste menneskeliv

 og selvom vi lever side om side har vi to så uendeligt lidt

til fælles

 men ved du, at da du skulle bygges

 blev huse revet ned og mennesker forflyttet? Rigtige

mennesker.

 Så planlagt og ønsket var du

at du helt uimponeret lod dig opføre mellem to

 og det kan ellers være et svært sted at stå

 men man kunne intet mærke på dig

 og sådan er det med broer, de bliver kørt over konstant

 og holder stand, umærkeligt

 og siger ikke et kuk

 men så mig, jeg bliver sjældent kørt over og siger alligevel

ikke blot kuk

 men kuk

 kuk

 og mere kuk følger efter

 og måske en enkelt fællesnævner for os to kunne være

 at der kører tog gennem os begge

 men forestil dig, du,

 at du skulle kysse samtidig og bygge fremtid og tro på ting

 med et parallelspor på seriøst overarbejde

 så kan det nok være at også du ville gå i knæ

 og bøje dig i sandet for en virkelighed

 til konstant forhandling

 mellem kys på den ene side

 og Sverige på den anden

Louise Cain

Grunden i vår journalistik är trovärdighet och opartiskhet. Sveriges Radio är oberoende i förhållande till politiska, religiösa, ekonomiska, offentliga och privata särintressen.
Har du frågor eller förslag gällande våra webbtjänster?

Kontakta gärna Sveriges Radios supportforum där vi besvarar dina frågor vardagar kl. 9-17.

Du hittar dina sparade avsnitt i menyn under "Min Lista".