Du måste aktivera javascript för att sverigesradio.se ska fungera korrekt och för att kunna lyssna på ljud. Har du problem med vår sajt så finns hjälp på http://kundo.se/org/sverigesradio/
Programmet sänder inte längre. I detta program fick barnen plats i samhällsdebatten och du som lyssnare...

Publicerat tisdag 2 september 2008 kl 10.17

Helle Degnbol skriver:

Kære redaktion (SR/P1/Barnen) -

Jeg (som bor i København) var til møde i Stockholm med to hotelovernatninger. Jeg havde heldigvis min lille transistorradio med og lyttede til P1 og hørte mig til så meget! Jeg holder af Sverige og det svenske sprog og jeres kanal. Jeg ved godt, at jeg kan høre svensk radio i DK, og det gør jeg da også engang imellem.

Jeg hørte udsendelsen med Mietek og Hannah og Hedi Fried to gange, to aftener i træk (torsdag og fredag).

Jeg synes, den var gribende, så menneskelig og betydningsfuld (og den var også meget fint lavet/gjort).

Det er fremragende at lade børnene (og lytterne) møde Mietek og Miriam og Hannah (og derigennem også den ulykkeligvis dræbte, men dog altid levende Hannah) og Hédi Fried.

Vi må møde hinanden, menneske til menneske. Den ene får en chance for at formulere sig, den anden (jeg) får chance for at lytte - og tænke - og tale med andre og bringe verden videre.

Jeg beder jer hilse disse hædersmennesker.

Det fremgik af jeres udsendelsen, at skolebørnene havde det godt med at møde Mietek og Hédi.

I Danmark går det medmenneskeligt trægt. Men ved samme møde nu i Stockholm mødte jeg en polsk kvinde, der kom til Sverige i 1969 som 19-årig, og som nu har en tilværelse i Sverige takket væremodtagelsen af polske jøder dengang. Hun talte også om den ”mycket generösa” modtagelse af polske jøder i Danmark, og ja, jeg husker det, det var (trods omstændighederne i Polen) så glædeligt, men det er så noget nær sidste gang, at jeg som dansker har kunnet ”være med” til sådan en, trods alt, glædelig begivenhed, at mit land tager imod folk i nød.

Jeres radio holder spejl frem for os alle sammen.

Tak og venlig hilsen,

Helle Degnbol.

PS. Jeg vil nu forsøge at høre jeres udsendelser om børn i Rusland. Det optager mig meget, hvordan mennesker har det der & nu. Og mennesker i Tjetjenien... glemmer ikke Tjetjenien.

Grunden i vår journalistik är trovärdighet och opartiskhet. Sveriges Radio är oberoende i förhållande till politiska, religiösa, ekonomiska, offentliga och privata särintressen.
Har du frågor eller förslag gällande våra webbtjänster?

Kontakta gärna Sveriges Radios supportforum där vi besvarar dina frågor vardagar kl. 9-17.

Du hittar dina sparade avsnitt i menyn under "Min Lista".